Fotoalbum

Lysfangerne er billeder, der - i al menneskelig forfængelighed - forsøger at fange og fastholde lyset, som det falder ind af husets vinduer på alle årets tider. Selvom projektet er umuligt og lyset vandrer videre uden at lade sig fange, er billederne alligevel blevet en slags dokumentation af tidens gang og samtidig er de et udtryk for nu´et, nemlig det nu, vi kan fange igen næste år på samme tid med billedet. Billederne har grebet mig og undervejs gik jeg fra akrylfarve til oliefarve og dermed blev processerne både hurtige og meget langsomme, fordi lysets form fanges på under 30 sekunder, mens påføringen af tynde farvelag, som skulle tørre inden næste lysfang kunne tage uger. Oliefarvens glans tilføjede endnu en betydning af begrebet ”lys” til billederne.