Jeg har arbejdet 3 år med at afdække puslespilsbrikker som et nyt materiale til at male med. Det har ført vidt omkring. Puslespil indgår i alle menneskers erindringer som en slags upåagtet kulturarv. Alle har prøvet at lave puslespil som børn og nogle af os er fortsat langt op i voksenalderen. Jeg har forsøgt i arbejdet med brikkerne at overholde "spillets" koventioner. Jeg har anbragt brikkerne efter et nøje udregnet system og specifikke regler og jeg har indrettet spilreglerne, så jeg mentalt kunne komme i samme tilstand som man er, når man laver puslespil. Alt dette har naturligvis krævet, at jeg afdækkede puslespillets form og indhold og hvordan arbejdet med at pusle kan etablere både fællesskab (omkring projektet med f.ex. at finde alle de sorte brikker)  og afslappet hengivelse eller sanseskærpelse. Ja, måske lyder det lige lovlig nørdet men at lave puslespil er en vældig mentalhygiejnisk proces i en stresset hverdag. Som at brodere korsting, løse krydsord eller strikke.
I arbejdet med puslespilsbrikkerne har jeg både brugt brikkerne som "maling" og malet brikkerne som motiv. Især de motivisiske malerier har politiske undertoner og stiller spørgsmål ved sociale konventioner. Det er en proces, jeg tror jeg vil arbejde med i flere år endnu. Jeg synes kun lige, at jeg er begyndt.