Antal besøg:

Click here to try it FREE
Kort og langt om kunst
Newman og Rotko
Der er utrolig mange kunstnere og endnu flere værker, der har berørt mig og haft betydning for mig. Jeg vil starte med at nævne 2 amerikanske
abstrakt/ekspressionistiske malere, nemlig Barnett Newman og Mark Rotko som begge har haft meget stor indflydelse på mit arbejde med farven og maleriet som ekstistentielt mellemværende.
Rotkos billeder arbejder med farven på et dybt spirituelt niveau, hvor jeg bliver meget rolig og groundet og næsten endda kan komme til at græde, den slags gråd, der forløser.
Der er en dyb healende kraft i nogle af hans malerier og i de sidste stor stor sorg og hvis man har haft en depression, ved man hvordan verden ser ud. Rotko rammer dette lag og healer det på samme tid. Det er vist det nærmeste jeg kan komme det.
Newman - Newman malede i hele sit liv kun 72 malerier, men han blev far og mæcen til en hel generation af avantgarde-malere. Han var som Rotko, fattig og kompromiløs og fik først i sin sene alderdom et egentlig gennembrud efter et hjerteslag og det var med skulpturer! Men hans malerier stræber efter det sublime. Det højeste, det reneste, det mest frigjorte fra materien. Han opfandt simpelthen et sprog, der som Tolkins elversprog, eller Esparanza, havde sin egen mystiske betydning og som kun kunne/ kan forståes ved at sætte alt rationalitet og fornuft på stand-by eller faktisk er hans malerier uhyre rationelle og fornuftige - men på et højere plan så at sige.
Nu kunne man sige om begge malere, at "Det kan jeg da også lave", men dels var der ingen, der havde lavet det før dem og først, da de havde lavet det, kunne man sige "Det kan jeg også lave" - "Ja, men du gjorde det ikke" kunne man svare. Men faktisk mener jeg ikke, at vi kan lave det (og tro mig - jeg har prøvet). Rotkos malerier er meget store og de bindemidler og farvepigmenter han bruger er højest utraditionelle, hvilket har givet konservatorerne grå hår i hovedet, fordi hans malerier stadig arbejder! (Og altså dermed ændrer sig). Newmans malerier er fremkommet igennem dybtgående undersøgelser af farvens sprog - undersøgelser som altså flere generationer af malere arbejder videre fra - også i dag - et sprog, som det kunne se ud, dér hvor farven er frigjort fra motiv, komposition, penselstrøg og hvad der ellers måtte "støje" ind over farven. Så derfor betyder dise to malere så meget for mig... Jeg plejer at sige: Newman - I´m still your woman!
Karin Lykke Waldhausen
Who´s Afraid of Imperfection?
Betydning og form
Når betydning underkastes form kan nye betydninger opstå. Kunstnerens opgave er så at vælge og indkredse et betydningsfelt og underkaste det form. Men videre må kunstnerens villen i betydningsfeltet underkaste sig formen. Kunstneren kan vælge den aktuelle form og begynde en fremkaldelse af betydningsfeltet igennem formen, men i denne proces kan hun ikke beherske de nye betydninger, der måtte opstå. Jeg har tidligere kaldt dette vilkår, at værket har sit eget liv. Men for nogen smagte det lidt for meget af en eller anden obskur metafysik. Det er tværtimod ganske konkret. Kunstneren kan ikke beherske, hvad formen fremkalder eller senere hvad en anden bevidsthed fremkalder i formen. Kunstneren er derfor kun betydningsfuld for så vidt angår valget af betydningfelt, valget af form og udøvelse af de håndværk den pågældende form måtte kræve. Det sidste kan hun også overlade til assistenter. Kunstnerens egentlige arbejde er så af bevidsthedsmæssig art: At fremkalde Platons ideverden i materialet, således at vi genkender ideen, selvom vi aldrig selv har haft den.
Hvad vil det sige, at genkende en ide før man selv har haft den i mødet med et værk? Ja, for mig betyder det at jeg som menneske genkender det menneskelige i værket. Et eksempel: Jeg hører ofte udtalelsen: Skal det være kunst, det kunne jeg da også ha fundet på. Ja, kunne man så svare, men du gjorde det ikke! Denne situation anskueliggør lige præcis det forhold, at bevidsthed bliver bevidst om noget, og derfor opfatter at den selv kunne have skabt det. Der er flere filosofiske perspektiver her: For det første har den beskuende bevidthed naturligvis sin andel i skabelsen af værket i og med at værket afdækker forhold om samfundet og mennesklivet og den beskuende bevidsthed alt andet lige jo er en del af samme. For det andet når bevidstheds- indholdet i værket er fremsat, kan andre godt arbejde videre med dette og tilføje nuancer eller nye erkendelser, nøjagtig som al anden videnskaben foregår. Men der er den afgørende forskel på fysik og litteratur f.ex. at man for fysikkens vedkommende godt kan klare sig med en updateret bog om forskningen indenfor partikulær fysik, men at man for litteraturens og billedkunstens vedkommende altid er nødt til at læse original værkerne. Værket er  - når det godt - både unikt og fællesskabende (i genkendelsen) på samme tid.
Blå lysfanger