Der er utrolig mange kunstnere og endnu flere værker, der har berørt mig og haft betydning for mig. Jeg vil starte med at nævne 2 amerikanske
abstrakt/ekspressionistiske malere, nemlig Barnett Newman og Mark Rotko som begge har haft meget stor indflydelse på mit arbejde med farven og maleriet som ekstistentielt mellemværende.
Rotkos billeder arbejder med farven på et dybt spirituelt niveau, hvor jeg bliver meget rolig og groundet og næsten endda kan komme til at græde, den slags gråd, der forløser.
Der er en dyb healende kraft i nogle af hans malerier og i de sidste stor stor sorg og hvis man har haft en depression, ved man hvordan verden ser ud. Rotko rammer dette lag og healer det på samme tid. Det er vist det nærmeste jeg kan komme det.
Newman - Newman malede i hele sit liv kun 72 malerier, men han blev far og mæcen til en hel generation af avantgarde-malere. Han var som Rotko, fattig og kompromiløs og fik først i sin sene alderdom et egentlig gennembrud efter et hjerteslag og det var med skulpturer! Men hans malerier stræber efter det sublime. Det højeste, det reneste, det mest frigjorte fra materien. Han opfandt simpelthen et sprog, der som Tolkins elversprog, eller Esparanza, havde sin egen mystiske betydning og som kun kunne/ kan forståes ved at sætte alt rationalitet og fornuft på stand-by eller faktisk er hans malerier uhyre rationelle og fornuftige - men på et højere plan så at sige.
Nu kunne man sige om begge malere, at "Det kan jeg da også lave", men dels var der ingen, der havde lavet det før dem og først, da de havde lavet det, kunne man sige "Det kan jeg også lave" - "Ja, men du gjorde det ikke" kunne man svare. Men faktisk mener jeg ikke, at vi kan lave det (og tro mig - jeg har prøvet). Rotkos malerier er meget store og de bindemidler og farvepigmenter han bruger er højest utraditionelle, hvilket har givet konservatorerne grå hår i hovedet, fordi hans malerier stadig arbejder! (Og altså dermed ændrer sig). Newmans malerier er fremkommet igennem dybtgående undersøgelser af farvens sprog - undersøgelser som altså flere generationer af malere arbejder videre fra - også i dag - et sprog, som det kunne se ud, dér hvor farven er frigjort fra motiv, komposition, penselstrøg og hvad der ellers måtte "støje" ind over farven. Så derfor betyder dise to malere så meget for mig... Jeg plejer at sige: Newman - I´m still your woman!
Karin Lykke Waldhausen